Hvad er Movember, No-Shave November og Mustaschkampen?

Hvert år i november måned ser du måske dine kammerater lægge barbermaskinen på hylden, så småt få skægstubbe og langsomt anlægge et prægtigt overskæg eller fuldskæg, der stråler af stolthed ved novembers slutning.

Du hører udtryk som 'Movember', en kamp for mænds sundhed og opfordres til 'No-shave' hele måneden. Men hvorfor?

Beardpilot giver dig et hurtigt overblik over, hvorfor det (også) er vigtigt at lade skægget gro i november, og hvad hensigten med bevægelserne er i forhold til at gøre opmærksom på mænds sundhed.

Hvad er 'Movember'?

'The Movember Foundation' er en global velgørenhedsorganisation, der året rundt igangsætter projekter med fokus på mænds helbredsproblemer inden for psykisk velvære, prostata- og testikelkræft samt selvmordsforebyggelse.

'Movember' startede i 2003 i Australien med 30 'Mo Bros' og er siden vokset til over fem millioner engagerede mænd og kvinder, der ved hjælp af donationer og flotte overskæg har finansieret 1200 projekter for mænds sundhed.

'Movember' i Danmark er nok mest udbredt i november-måned, hvor mange mænd lader skraberen stå og ihærdigt arbejder på et maskulint og velplejet overskæg under sloganet 'Gro et mo - støt en bro'. For mænd, der ikke gror et overskæg samt kvinder og unge, er det muligt at gøre opmærksom på kampagnen ved at opfordre mændene i sit liv til at lade skægget stå eller være vært for arrangementer og indsamlinger.

The Distinguished Gentleman's Ride Danmark

Igen i år har Beardpilot sponsoreret 'The Distinguished Gentleman's Ride', der i samarbejde med 'The Movember Foundation' kæmper for mænds fysiske og mentale sundhed.

Hvad er 'No-shave November'?

'No-Shave November' har siden 2009 samlet penge ind til uddannelse, forskning og forebyggelse af kræft hos mænd.

Målet er at skabe opmærksomhed på at omfavne krops- og ansigtshår og lade det vokse frit, fordi det ofte er håret, som kræftramte mister. Derfor opfordrer 'No-Shave November'-kampagnen både mænd og kvinder til at lægge ragekniven, skraberen eller barbermaskinen på hylden og lade håret gro.

Pengene som mænd og kvinder normalt bruger hos barberen eller frisøren og på at købe skrabere og grooming- og barbergrej i november måned kan i stedet doneres til kampagnen.

Dermed kan både mænd og kvinder skabe opmærksomhed på projektet ved at gro et skæg, overskæg eller lade hårene på benene 'go natural' foruden alm. donationer og køb af merchandise.

Hvad er 'Mustaschkampen'?

'Mustaschkampen' er Sveriges nationale kampagne, der sætter fokus på prostatakræft. Prostatakræft er den mest udbredte kræftform hos svenske mænd, hvorfor alle bidrag og doneringer går til Prostatacancer Förbundetder står bag kampagnen.

Prostatakræft kan behandles, hvis det opdages i tide, og derfor samles der penge ind til forskning af sygdommen samt bedre behandling.

Kampagnen 'Mustaschkampen' starter 1. november og varer året ud. I november fokuserer kampagnen på overskæg og opfordrer mænd til at lade overskægget stå for at øge opmærksomheden på mænds sundhed. Til de mænd, der ikke gror et overskæg (eller kvinder) kan der købes et genkendeligt blå overskæg i stedet, der efterhånden er blevet et symbol på den svenske 'Mustaschkamp'.

Mustaschkampen Beardpilot

Beardpilot støtter i år 'Mustaschkampen' og er sponsor på denne fede t-shirt. Støt kampen og køb t-shirten her.

Hvad har bevægelserne til fælles, og hvordan kan jeg støtte?

Fælles for kampagnerne Movember, No-Shave November og Mustaschkampen er at skabe opmærksomhed på og forbedre mænds sundhed på tværs af landegrænser.

Det er især cancer som prostatakræft og testikelkræft samt psykisk velvære og selvmordsforebyggelse, donationerne fra kampagnerne går til at forebygge.

Selvom der hele året er projekter og indsamlinger, er der oftest mest fokus på kampagnerne i november måned. Her starter mange mænd med at gro et over- eller fuldskæg, og de eksisterende skæggede mænd lægger trimmer og produkter på hylden for støtte op om kampen.

Det er ikke kun mænd, der kan støtte ved fysisk at ændre udseendet. Kvinder, unge og mænd der ikke gror skæg kan deltage eller være værter for arrangementer, der støtter op om projekterne, lave personlige indsamlinger eller donere direkte til kampagnerne.

Hos Beardpilot er mænds fysiske og psykiske helbred en prioritet, og derfor sponsorerer og støtter vi skæggede mænd gennem kampagner og skæg-produkter hele året.

Du kan læse mere om kampagnerne og selv støtte her:


Ældre opslag Nyere opslag